Stroke & Coat

Stroke & Coat® er kendt som den mest fleksible glasur på markedet. Den kan bruges på alt fra våd ler til lertøjs- og stentøjsbisquit, og tåler brændinger fra kegle 06 til 10 – både i oxidation og reduktion. Perfekt til alt fra fine detaljer til store, kreative udtryk.

DET KREATIVE VALG AF KERAMIKGLASUR

Stroke & Coat® er en stærkt pigmenteret og fyldig glasurserie, som kan bruges både til tydelige penselstrøg og til heldækkende påføring. Med disse glasurer kan du skabe detaljerede og præcise designs, hvor farverne kan ligge helt tæt op ad hinanden uden at flyde sammen.

Alle farverne kan blandes indbyrdes, så du kan skabe dine egne unikke nuancer. Fortynd med vand for at opnå en ”wash”-effekt eller et akvarellignende udtryk.

Da farven i flydende form svarer meget tæt til den brændte farve, er det let for keramikeren at visualisere det færdige resultat under processen.

Stroke & Coat® er AP Non-Toxic, fødevaresikker og godkendt til brug på service, når glasuren bruges korrekt efter producentens anbefalinger.